Patientinformation

RØNTGEN-ULTRALYD KLINIKKEN

H.C. Ørsteds Vej 70, 1. sal, tv., 1879 Frederiksberg C

Indledning

Alle former for medicinsk billeddannelse er til gavn for dig som patient, hvis de bliver brugt på den rigtige måde. Klinikken vil sørge for, at røntgenstråler anvendt til undersøgelse er med til at sikre, at du får stillet en diagnose og dermed får den rigtige behandling.

 

Fordelen ved at bruge røntgenstråler overstiger den lille risiko, der måtte være ved at blive udsat for røntgenstråler.

 

Det er vigtigt, at du føler dig tryg ved at få foretaget en røntgenundersøgelse eller anden form for billeddiagnostisk undersøgelse. Derfor skal du have drøftet årsagen til at få udført en undersøgelse med den læge, der har henvist dig.

 

Om røntgenstråler

Radiologiske undersøgelser er et vigtigt redskab til at stille diagnoser. Der er forskellige former for røntgenundersøgelser og andre billeddiagnostiske undersøgelser. Her kan du læse om de forskellige undersøgelsesmetoder, og om der er risiko forbundet med at få foretaget en røntgenundersøgelse

Røntgenundersøgelse

 

En almindelig røntgenundersøgelse kan udføres på alle dele af kroppen, men er specielt velegnet til at vurdere lungerne og skelettet. Ofte består undersøgelsen af flere optagelser fra forskellige vinkler.

 

Røntgenbilledet bliver dannet ved hjælp af de røntgenstråler, der sendes gennem den del af kroppen, der skal undersøges.

 

Blødt væv som fedt, muskler, hud og blod svækker (absorberer) ikke strålerne ret meget og fremtræder som mørke skygger på billedet.

 

Knoglevæv derimod absorberer mere af strålerne og fremtræder som hvide skygger. Simple knogleundersøgelser giver en meget lille dosis af røntgenstråler (se tabellen nedenfor).

 

Ultralydsskanning

Ultralyd-skanning er en anden undersøgelsesmetode, som vi bruger på klinikken, der ikke bruger røntgen-stråler. Ultralyd danner billeder ved brug af lydbølger. Indtil nu er der ikke påvist bivirkninger, ved brug af ultralyd.

 

Man kan derfor spørge, om det ikke vil være oplagt at udføre alle undersøgelser med ultralyd. Svaret er, at hver metode har sine fordele og kan vise detaljer, de andre metoder ikke kan.

 

Forberedelse ifm. ultralydsskanning af maven:

 

Ved ultralydsskanning af maveregionen (abdomen) får vi de bedste forhold til at skanne, når du er

fastende. Du må gerne spise indtil 3 timer, før du skal møde. Herefter må du ikke spise mad, men du må gerne drikke almindelig vand indtil 1 time, før du skal møde. Du må kun drikke rent vand, ikke saftevand, mælk, kaffe eller te. Hvis du ryger, skal du helst undgå dette i 3 timer før undersøgelsen.

 

 

Ved ultralydsscanning af urinvejene og den nedre del af maveregionen, må du ikke lade vandet den sidste time inden undersøgelsen. Du skal begynde at drikke en del vand 1 time før undersøgelsen.

 

 

Blokadeanlæggelse

Der kan tilbydes anlæggelse af blokade i bløddele, såfremt det er ordineret af henvisende læge. I røntgenklinikken lægges alle blokader under vejledning af ultralydsscanningen.

 

Ved anlæggelse af blokade indsprøjtes en blanding af et langtidsvirkende binyrebarkhormon (Depo-Medrol) og 1-2 ml lokalbedøvelse (Xylocain). Når lokalbedøvelse ophører efter nogle timer kan der komme smerter i området. Enkelte oplever en opblussen af smerterne i de første dage/ den første uge (flair-up). Hvis det sker anbefales panodil og ibuprofen/ipren. Hvis smerterne vedvarer eller tager til bør du søge læge. Det samme gælder hvis der kommer tiltagende rødme.

 

Depo-Medrol har depotvirkning og virkningen indtræder typisk inden for de første dage og varer 2-6 uger. (kilde: medicin.dk)

 

Der er en minimal risiko for at indføre en bakterie ved injektionen, denne risiko siges at ligge omkring 1 til 15.000 og 1 til 25.000.

 

Blokaden anlægges med steril teknik efter afspritning. Der er ligeledes en minimal risiko for at ramme noget forkert som fx et blodkar eller en nerve, men denne risiko minimeres med at foretage blokadeanlæggelsen under vejleding af ultralydsscanningen.

 

I tilfælde af diabetes kan blodsukkeret være påvirket det følgende døgn.

 

 

Er der risiko ved røntgenstråler?

Vi bliver hver dag udsat for stråling fra omgivelserne - fra jorden, luften vi indånder, maden vi spiser og fra byggematerialer. Dette kaldes tilsammen for den naturlige baggrundsstråling. Hver røntgenundersøgelse giver os en yderligere stråledosis, der varierer med typen af undersøgelse fra et niveau svarende til få dages til få års naturlig baggrundsstråling (se tabellen). I et livsforløb er den yderligere strålingsdosis, man får ved røntgenundersøgelser, meget lille.

 

Fordelen ved at få stillet en korrekt diagnose og dermed givet en rigtig behandling vil være større end risikoen ved en røntgenundersøgelse.

 

Risikoen - set i perspektiv

En kendt skadelig virkning ved at bruge røntgenstråler til undersøgelser er minimal øget risiko for at udvikle kræft flere år efter bestrålingen. Risikoen er afhængig af stråledosis - det betyder jo højere dosis og jo flere undersøgelser, jo højere risiko.

 

I tabellen nedenfor er den teoretiske risiko angivet for de hyppigste undersøgel¬ser. Alle risikoniveauer er meget små sammenlignet med de 25-30 % risiko, vi alle har for at udvikle kræft. Ved de undersøgelser, der giver den højeste stråledosis, er der en lav risiko for at udvikle kræft.

 

Behovet for at få foretaget en røntgenundersøgelse bør altid vurderes ud fra din nuværende situation, men husk at risikoen ved at undlade en undersøgelse vil være større end risikoen ved røntgenstråler

 

Risiko i forhold til alder

Røntgenundersøgelser bidrager til den samlede stråledosis, man får gennem hele livet. Jo ældre man er, jo mindre er risikoen for at udvikle kræft forårsaget af røntgenstråler, simpelthen fordi der er mindre tid for kræften at udvikle sig i. Børns celler er mere følsomme overfor røntgenstråler, derfor er det vigtigt kun at udsætte børn for røntgenstråler, når lægen vurderer, at det er den eneste mulighed for at opnå en sikker diagnose.

Beskyttelse af æggestokke og testikler

Æggestokke og testikler (De reproduktive organer) er følsomme over for røntgenstråler. Er du under 50 år, vil du derfor blive tilbudt blybeskyttelse ved undersøgelser af nedre del af bughulen, bækkenet, lænden og hofter. Der kan være undersøgelser, hvor det ikke er praktisk muligt at bruge blybeskyttelse, da det kan dække for vigtige informationer i billedet.

Er du gravid eller i den fødedygtige alder?

Hvis der er mulighed for, at du er gravid, er det vigtigt, du fortæller det til personalet.

 

Et foster er følsomt over for røntgenstråler, og derfor er vi særligt forsigtige med at fotografere gravide. Der er ingen risiko ved at få fotograferet f.eks. hånden eller brystkassen, men ved røntgenundersøgelser af områder, der ligger tæt på livmoderen, tager vi specielle forholdsregler. Er du i den fødedygtige alder (12 - 55 år jf. Sundhedsstyrelsen), vil personalet derfor spørge, om der er nogen mulighed for, at du er gravid.

Pårørende

For at give en så høj strålebeskyttelse til alle som muligt, vil du som pårørende normalt blive bedt om at vente udenfor undersøgelsesrummet, mens undersøgelsen foregår. I særlige tilfælde, f.eks. ved små børn eller utryghed, kan personalet vurdere, at det er hensigtsmæssigt, at du som pårørende følger med ind. Du vil da blive iført et blyforklæde.

Husk

•At vi gør en stor indsats for at holde stråledoserne så lave som muligt. Hvor det kan lade sig gøre, anvender vi ultralydskanninger i stedet for undersøgelser, hvor der bliver brugt røntgenstråler.

 

•At sundhedsrisikoen fra røntgenstråler er minimale i forhold til ikke at få diagnosticeret en alvorlig sygdom.

 

•At fortælle, hvis der er mulighed for, at de er gravid.

 

•At fortælle din læge om tidligere røntgenundersøgelser, der evt. kan overflødiggøre nye.

 

•Hvis du er bekymret over risikoen for en undersøgelse, spørg din læge om røntgenundersøgelsen er nødvendig, og hvordan den vil gavne din behandling.

 

•At du altid kan spørge personalet på den radiologiske/billeddiagnostiske afdeling, hvis du har spørgsmål.

 

Stråledosis og risiko

 

Svarende til naturlig baggrundsstråling

Livstidsrisiko for kræft*

Middelværdi mSv**

Røntgen af hænder, arme, ben, fødder eller lunger

Få dage

NEGLIRBAR RISIKO

 

Mindre end

 

1 ud af 1.000.000

 

Mindre end 0,1

Røntgen af skulder, hals eller hoved

Få uger

MINIMAL RISIKO

 

1 ud af 1.000.000

 

1 ud af 100.000

 

0,1 – 0,3

Røntgen af hofter, rygsøjle eller bækken

Få måneder

LILLE RISIKO

 

1 ud af 100.000

 

1 ud af 10.000

 

0,3 – 2,5

* Disse risikoopgørelser udgør en meget lille del af de 25 – 30 % risiko vi alle har for at få kræft.

 

** Middeldosis målt ud fra middelværdien af de målte patientdoser ved en given undersøgelsestype. mSv (milliSivert)

 

Der henvises til:

 

•Rådets direktiv 97/43 EURATOM af 30. juni 1997.

•Sundhedsstyrelsens "Bekendtgørelse om medicinsk røntgenanlæg til undersøgelse af patienter", nr. 975 af 16. december 1998.

•Sundhedsstyrelsens BEK nr. 1090 af 03/09/2007: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse af patienter

 

 

Røntgen-ultralyd klinikken

H. C. Ørsteds Vej 70, 1 tv

Tlf. 3535 7806